Sølvbryllupsøl

Sølvbryllup er en af livets store fester, og ligesom ved brylluppet hører der et hav af traditioner til, når man har været gift i et kvart århundrede.

Det er en milepæl som står som noget fast og håndgribeligt i en meget foranderlig verden. Det giver anledning til at samle familie og venner til et tilbageblik på de mange ting som parret har opnået, gennemgået og overlevet sammen.

Vores sølvbryllup den 26. februar 2019 blev fejret sammen med venner og familie, hvor der blev serveret fire klassiske øl fremstillet til lejligheden.

Den første er en belgisk trappistøl. En stærk lys ale på 8% brygget med europæiske humlesorter, belgisk gær, lys kandissukker og lyse malte, som kræver lang modningstid. Den anden er en klassisk brown ale på 6,5%, med masser af smagsnoter fra chokolade, kaffe og karamel. Den tredje er en Birre de Garde (fransk landøl) på 5,5% og den fjerde er en klassisk tysk bock (La Dulce Vida) på 7,1%.

Hver øl er brygget med reference til de mange oplevelser vi har haft i løbet af vores 25 års ægteskab.

"Sølvpilen" og "Sølvræven"

"Fransk Landøl" & "La Dulce Vida"

Julebryg 2019

 Så blev årets julebryg 2019 brygget. Lidt tidligt vil nogle måske sige, men ideen med at brygge julebryggen allerede i oktober 2018 er, at eksperimentere med den smagsudvikling der sker, når man lagrer en 9.1% belgisk quadrupel med masser af julekrydderier i et helt år.

Forventningen er, at øllen bliver mere sherryagtig, men samtidigt også mere rund i smagen. Der vil blive smagt på øllen i løbet af året for at følge udviklingen. Så man kan jo næsten sige, at det går hen og bliver en "2019 årsbryg."

Julebryggen blev efter min mening så vellykket, at jeg tilmeldte den til KBHL's julebryg smagskonkurrence i september 2019.

Etiketten fra det nu lukkede Havdrup Bryggeri's Jule-øl til sammenligning

Etiketten fra det nu lukkede Havdrup Bryggeri's Jule-øl til sammenligning

Sæsonbryg

Tre "All-grain"- sæsonøl er klar til at blive nydt.

* Årets Julebryg 2018

* Forårsbryg

* Belgisk klosterbryg

Det nye etikettedesign fra "HAVDRUPØL" er her benyttet for alle 3 øltyper. Selvom der er et stykke tid til forårets kommen, så var det tiden til at brygge årets "Forårsbryg" der skal serveres på terrassen når de første solstråler får magt og smelter sne og slud.

Signaturbryg

To nye signaturbryg har set dagens lys "Midtvejsøl" og "Studentøl" er de to nyeste signaturbryg der er blevet brygget her på HAVDRUPØL.

Begge øl er brygget i forbindelse med fejring af vigtige øjeblikke i to menneskers liv. Den ene afsluttede studentereksamen med et flot resultat og den anden rundede det skarpe hjørne med 50 somre.

De to herre havde selv udvalgt de øl der skulle brygges og deltog selv i tilblivelsen af dem. En rigtig god oplevelse af alle. Tak for et par gode og hyggelige brygdage.

Tilblivelsen af

Tilblivelsen af "Studentøl"

Tilblivelsen af

Tilblivelsen af "Midtvejsøl"

Jordbær/lime cider

Mens vi spændt venter på, at øllene bliver modnet færdige, er der blevet fremstillet jordbær/lime cider tappet på franske champagneflasker.

Fødselsdagsøl

I forbindelse med min kære hustrus runde fødselsdag i foråret 2018, blev der fremstillet 4 specielle øl dedikeret netop til hende:

* "Den Friske" (IPA på 5.3%)

* "Den Elegante" (Brown Ale på 5.7%)

* "Den Seriøse" (Abbey Ale på 9.8%)

* "Den Sporty" (Orange Bock på 5.7%)